Giv din vurdering

Mange lystfiskere bliver hurtigt bidt af jagt og målskydning, og det er ikke uden grund: målskydning kan være en rigtig afslappende og sjov hobby på linje med lystfiskeri. Det kan være ganske billigt og hurtigt at komme i gang, og så længe man ikke køber et gevær over 4,5 mm kaliber og ikke skyder efter dyr, kræver det hverken jagttegn eller andre tilladelser.

Kom billigt i gang med et luftgevær

Målskydning kan være både en billig og dyr fornøjelse, afhængigt af hvilket gevær du vælger at anskaffe. Derfor anbefaler vi, at du starter med et luftgevær, da det typisk er billigt at købe, og så længe du ikke køber et luftgevær med kaliber over 4,5 mm, kræver det ikke jagttegn.

PCP, fjeder- eller CO2-luftgevær?

Indenfor kategorien luftgevær findes der også tre underkategorier: PCP, fjeder eller CO2. PCP, fjeder og CO2 er alle sammen forskellige måder geværet kan få energi til at affyre skuddet. Generelt er fjeder-geværer de billigste at anskaffe, men til gengæld kan man også have større fornøjelse med at skyde med PCP eller CO2.

  • PCP: PCP står for Pre-Charged Pneumatic, hvilket vil sige, at geværet får sin energi fra trykluft, som pumpes i geværets lufttank, inden man skyder. Fordelen ved et PCP luftgevær er, at det typisk leverer mere præcise og kraftige skud ift. f.eks. fjeder, og så er det nærmest rekylløst. Til gengæld er PCP typisk dyrere at anskaffe, og man skal nok forvente at lægge et par tusinde kroner inklusiv håndpumpe. Læs mere om PCP og halvautomatiske luftgeværer på Gevaeret.dk.
  • Fjeder: fjeder geværer er de mest populærer luftgeværer, der findes på markedet. De er nemme at komme i gang med, billige at anskaffe og så kræver de ikke ekstraudstyr såsom håndpumpe eller CO2 patroner. Til gengæld for man ikke ligeså meget kraft for pengene, og skuddene kan være en anelse upræcise.
  • CO2: CO2 geværer er en anden populær mulighed. Her får geværet sin energi fra CO2-patroner, som man kommer i geværet. De er typisk noget billigere end PCP, men dyrere end fjeder, og så kræver de CO2-patroner.

Hvilke love og regler gælder der på området?

Våbenloven er på de fleste områder striks, men der er noget mere råderum, hvis du køber et luftgevær med kaliber på 4,5 mm eller derunder. Specifikt gælder følgende regler jf. ’Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer’:

  • Luftgeværer med kaliber på 4,5 mm eller derunder kræver ikke jagttegn eller våbentilladelse.
  • Alle luftgeværer må kun anskaffes og anvendes af personer over 18 år
  • Man må ikke skyde dyr uden jagttegn og eventuelt jagetilladelse.
  • Luftgeværet må gerne bruges på privat grund (i haven f.eks.), hvis du på betryggende vis har sikret, at vildfarende hagl ikke kan ramme naboer eller forbipasserende. Luftgeværet må ligeledes bruges på autoriserede skydebaner.